Historie

Frederiksværk er en af Danmarks yngste købstæder; 5. marts 1906 underskrev kongen Rigsdagens lovforslag om at gøre byen til selvstændig købstad fra 1. april samme år. Den første borgmester var Birkedommer E.B. Larsen, som var udnævnt af kongen. Først fra 1919 har borgmestrene i Frederiksværk været folkevalgt.

 

Frederiksværk var oprindeligt industri – i øvrigt Danmarks første grundlagt i 1756. Her Produceredes primært kanoner og senere kugler og krudt. Dertil kom en følgefabrikation af kakkelovne, kirkeklokker og andre jernprodukter foruden diverse hånværk efter industriens behov. Selve byen udviklede sig i takt med udbygningen af industrien.

 

Frederiksværk blev grundlagt med J.F. Classens og Just Fabritius´ overtagelse af et par eksisterende vandmøller 25. august 1756. Formålet var at skabe et kanonstøberi, og Classen udviklede en ny type kanon med en særlig holdbar metalblanding. Første kanon står i gavlen på Arsenalhuset ved kanalen. Den holdt til 375 skarpe skud den 9. april 1759

 

Nordsjælland var i århundreder plaget af flyvesand, som under kraftige storme ødelagde marker sandede Arresøs afløbsåer til.  1717-19 gravedes derfor en afløbskanal mellem søen og Isefjord, og det blev begyndelsen på fabrikationen. Strømmen var kraftig, hvorfor man i 1728 opførte en slibemølle ved Arresødal, der producerede pynteknapper og –sten.

 

J.F. Classen var en visionær herre, som tænkte både stort og langt. Da han skabte sin industri skete det ud fra en nøje byplanlægning, så de enkelte produktioner lå praktisk i forhold til infrastruktur. Transport og videre forarbejdningssted. Og industrien havde alt; hvor Generalens Bar nu ligger lå eksempelvis et hattemagerværksted.

 

Skovene, som ligger i en krans om byen, er rejst på bakker af flyvesand, hvilket man tydeligt erfarer på stierne langs kanalen og bag byen (i skovbrynet bag Generalens Bar). Træerne skulle tæmme det lette sand, men var også tænkt som råmateriale til industrien på stedet, da skovene blev plantet efter en nøje plan, som påbegyndtes 22. april 1763.

 

Den oprindelige kanal løn snorlige mellem Arresø og Isefjord. Sidekanalen parallelt med Nørregade/gågaden blev gravet, da industrien udvidede med krudtproduktion, hvor der ikke krævedes ligeså meget vandkraft. Med udvidelsen betød, at der kunne etableres flere vandmøller, ligesom den oprindelige kanalfik to parallelle løb langs nuværende Strandgade.

 

Indtil først i 1970erne var Frederiksværk forbundet med krudtproduktion. Det eventyr begyndte 4. juli 1758, da industrien modtog sin første ordre fra staten. Også tungjernindustri er forbundet med bynavnet – især i kraft af industrier som De Forenede Jernstøberier (DFJ) og Det danske Stålvalseværk.

 

Når J.D. Classen slappede af, skete det gerne med en punch (kaffe og brændevin) og slag billard, som var hans store passion. Han opholdt sig på skift på sine falsterske godser, i handelshuset i Købehavn og mest på Arresødal ved Frederiksværk, og alle  tre steder havde han et billard stående. Det ene er bevaret Corselitze Gods, som hans efterladtes fond ejer.

 

Indtil omkring 1980 havde Frederiksværk sit eget bryggeri, hvor man bryggede pilsneren Krudtugle. Bryggeriet blev herefter overtaget af Maribo Bryghus, som havde det lokale ølmærke tilovers, de den tyske discountkæde Aldi indledte er samarbejde med det lollandske bryggeri og ønskede et slagkraftigt navn til deres danske discount-pilsner.

 

Frederiksværk er officielt opkaldt efter Frederik V. gav stedet til handelsmændene Just Fabritius og Johan Frederik Classen. I papirerne er et sammenflad i stavemåden af Classens mellemnavn og bynavnet, der ikke stemmer overens med stavningen af kongenavnet. Derfor er byen nok opkaldt efter grundlæggeren. Fabritius trak sig i øvrigt hurtigt ud af industrien.

 

Med et nutidigt udtryk var Frederiksværk fra begyndelsen en global virksomhed. Danmark var i 1700-tallet at regne for en krigsnation, og herhjemme kan man endnu opleve kanoner herfra ved Dybbøl, Fredericia Fæstning, Fregatten Jylland i Ebeltoft og i batteriet på Kronborg. Sidstnævnte er verdens ældste kanoner i brug – bl.a. ved kongelige begivenheder.

 

J.F. Classen var et tænksomt og pragmatisk menneske. Gudfrygtighed og anstand gjorde det ikke i sig selv, for mennesket har også brug for underholdning og afslapning. Derfor arrangerede han jævnligt musikarrangementer for sine arbejdere og bøf på mad og fest samt rigeligt med ”godtøl” og en ”klar tår” (brændevin).

 

Hotel Arresø, som havde til huse i bygningen, hvor Generalens Bar er, var byens førende hotel og var tidlig med gæsteservice som automobilgarager. Hotellet er for længst nedlagt, men i Generalens Bar får man et indtryk af fortidens stil. Familien Andersen har drevet stedet siden 1983. Navnet stammer fra J.F. Classens ærestitel af generalmajor.

 

J.F. Classen var et rettroende menneske, hvis formue på to mio. (nutids-)kroner var tjent ved i overfør betydning at skabe død og ødelæggelse. For at mildne Guds straf testamenterede han den til en fond, som især skulle komme fattige til gavn. Det Classenske Fedeicommis blev fondens navn, og den eksisterer endnu og har dronning Margrethe som protektor.

 

Viden og lærdom lå Classen stærk på sinde. Selv rådede han over 20.000 bøger, men han var også fremsynet med skolevæsenet på sine godser, så også fattige fik basale kundskaber. Forpligtet af fundsatsen var det Classenske Fideicommis med, da højskole-æraen begyndte. I 1865 (samme år som Askov) oprettedes Det Classenske Højere Bondeskole ved Arresødal.

 

J.F. Classen testamenterede Frederiksværk til sin gode ven, Prins Carl af Hessen mod betaling af en årlig forpagtningsafgift. Med Danmarks Riges Grundlov af 1847 var den kongelige ejerform ikke længere mulig, og Frederiksværk overgik til privateje, men indtil begyndelsen af 1950erne betalte Frederiksværk kommune årligt 14.00 kr. i forpagtning.

 

I forbindelse med forandringerne efter indførelsen af Grundloven, blev Frederiksværk Etablissement, som industrein hed, blev udskilt ag Kregme-Vinderød Kommune og omdannet til handelsplads med egen kommunalbestyrelse. Første møde blev afholdtes 20. april 1849 og den nye industriformand, K.A. Larsen, blev valgt til formand.

 

Frederiksværk Kirke er indviet i maj 1911. Byen deler sogn med Vinderød, hvor også byens kirkegård findes. Passerer man kirken kl. 22, vil man bemærke at kirkeklokkerne ringer. Det er en tradition fra 1700-tallet, da en kirkestol mellem industrien og Classens hjem i Arresødal ringede folk i seng, så de kunne være udhvilede næste dag.

 

Gjethuset er i dag byens og oplandets kultur- og koncerthus. Det stod færdigt i 1769, da Frederiksværk overtog produktionen fra Københavns Gjethus, som skulle bruges til Støbningen af rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads. Frederiksværk skænkede i øvrigt jerngitteret omkring statuen, hvilket er støbt i Gjethuset.